Af Thomas Hansen, lokal fynsk lystfisker og specialist i spinnefiskeri.

I 25 år har jeg været kystfisker på Fyn, hvoraf jeg de sidste 5 år har arbejdet med at guide og undervise lystfiskere fra hele Europa i det at fange havørreder på de fynske kyster.

Jeg har igennem de sidste 10 år fanget utroligt mange havørreder på min fluestang, hvilket har været en sand fornøjelse Jeg hører dog ikke til den gruppe af lystfiskere, der har glemt spinnestangens fortræffeligheder. Der er i dag kommet mange fantastiske letspinnestænger og hjul, som hvis de monteres med en tynd flettet line, giver en meget kontant og intens fight med fiskene, som oplevelsesmæssigt ligger helt på højde med at fighte fisk på fluestangen.

Jeg har altid fisket med bobleflåd og flue på kysten. For 15 år siden mødte jeg stort set ingen der brugte denne metode, men som årene gik kom der flere og flere lystfiskere til, som opdagede de fortræffeligheder denne fisketeknik havde. I starten foregik mit fiskeri med et klart vandfyldt bobleflåd monteret med et 3 meter langt forfang. Teknikken jeg brugte var 3-4 rolige omgange på hjulet efterfulgt af et forholdsvis langt spinstop.

Dette stod på, indtil jeg en dag på Nordfyn løb ind i en flok havørreder, som jeg ikke kunne få til at hugge. De var over alt i overfladen, men ignorerede totalt mine fluer. Ved et tilfælde fik jeg en ide til et radikalt flueskift, lige da mit bobleflåd ramte vandet. Min utålmodighed for at få skiftet flue gjorde, at jeg bare tog fat på håndtaget og "møllede" ind på hjulet. Allerede efter 6-7 hurtige omgange på hjulet sagde det bang og en halvmeters havørred havde taget min - ved et tilfælde -hurtigt fiskede flue.

Resten af dagen på Nordfyn gik med at eksperimenter med hurtig indspinning og korte stop, hvilket resulterede i 7 havørreder på land samt mange mistede fisk.

Siden den dag har jeg stort set fisket mine fluer i et jævnt, raskt tempo både på spinne og fluestangen.

I år 2000 skulle jeg lave en artikel til et fiskemagasin der vidste, at jeg var en ret habil bobleflådsfisker. De havde i forvejen ydstyret mig med en håndfuld forskellige nye Bombardaflåd. "Test lige dem her" lød opgaven, "det skulle efter sigende være bobleflåddets afløser." Jeg lurede noget på dem og på de lange pinde, imens jeg tænkte, hvad faen de skulle gøre godt for. Jeg tog dog høfligt imod dem og lovede at prøve dem af i foråret, selvom jeg nu ikke helt kunne se, hvordan de skulle kunne afløse min klare vandfyldte boble.

Som forårsfiskeriet gik, fik jeg flere og flere havørreder med et Bombardaflåd monteret 3 meter foran fluen. Jeg skrev til bladet, at de fungerede perfekt til havørredfiskeri, hvilket udløste en større artikel om flåddene og deres fortræffeligheder. Inderst inde var jeg dog stadig meget i tvivl om, hvorvidt de skulle være bedre end de gode gamle vandfyldte bobleflåd. De gik godt nok lidt bedre i vandet, men jeg troede nu ikke, at det havde den store fangstmæssige betydning.

Denne tvivl er dog i dag gjort helt til skamme, da jeg har utallige eksempler på, hvordan man med Bombardaen - og her mener jeg de klare letsynkende modeller - kan justere dybden på sit fiskeri på en hurtig og meget effektiv måde, hvilket slet ikke i samme grad kan lade sig gøre, med de vandfyldte bobleflåd.

I foråret fisker jeg med 2 fluer på forfanget, en børsteorms og en rejeflue. Som forfang benytter jeg 0,275 fluorocarbon. At jeg benytter dette forfangsmateriale i mit fiskeri - ikke mindst med fluestangen - skyldes ikke, at den er mere usynlig end nylonliner, men at den er meget slidstærk og mere stiv i det, hvilket gør, at man får langt færre vindknuder samt mindre linekink. Det er dog efter min mening vigtigt, at man monterer sine fluer, så de hænger i en løkke, da den stive fluorocarbon godt kan hæmme fluernes naturlige gang i vandet.

Når vandtemperaturen kommer op over 10 grader dropper jeg børsteormsfluen til fordel for en lille Hindsholmflue i str. 10. Rejefluen er en fast del af mit tackel hele året, den bliver i ganske få tilfælde udskiftet med en stor tobis imitation. Det er dog min erfaring, at når havørrederne virkelig jager tobis, kan det i de fleste tilfælde bedre betale sig at skifte til blink.

Når jeg går og "maskinfisker" med Bombardaen i søgen efter fisk, bruger jeg blot en god jævn indspinning efterfulgt af et spinstop for hver 7-8 omgange på hjulet. Først når jeg har fundet fiskene, begynder jeg at lave forskellige tricks med stangen.

Hvis fiskene for eksempel er fokuseret på min rejeflue, lader jeg Bombardaen synke helt til bunds i hvert spinstop, hvorefter jeg "slår" den op i mod overfladen i 2-3 hårde ryk. Denne teknik gør, at min rejeflue faktisk springer igennem vandet som en rigtig reje, hvilket er meget effektivt på visse tidspunkter af året.

Mange jeg møder på kysten, har problemer med at forfanget fanger hovedlinen i kastet, hvilket dog aldrig helt kan undgås. Et godt tip til at formindske antallet af gange dette sker, er at stikke stangspidsen ned i vandet ca. 2/3 dele ude i kastet. Dette vil få forfanget til at rette sig stille og roligt ud, lige før Bombardaen rammer overfladen. En anden god ting er, ikke at benytte flettede liner under 0,15mm, da de meget hurtigt begynder at kinke, hvilket er skyld i en stor del af de forfangsproblemer, man kan løbe ind i.

I flere år var jeg blandt mine fiskekammerater ubetinget den, der fangede de fleste havørreder på kysten og i fjorden. Jeg havde dog altid lidt svært ved at ramme de store fisk og følte egentlig ikke, at det var noget, jeg kunne ændre på. Men det var frustrerende, at jeg eksempelvis havde fanget over 150 havørreder et år og min kammerat "kun" 30 hvoraf hele 5 fisk var over 3 kilo. Ud af alle mine fisk, havde kun 3 kunnet passere denne vægt!

Det med at kunne fange flere store fisk, tænkte jeg meget på, men det virkede lidt som et spil, hvem af os, der når vi ramte en flok bidevillige havørreder, løb af med de største trofæer. Jeg har dog nu fundet en teknik, der giver mig flere af de store havørreder på land. Selvom den kan virke lidt beregnende, giver den en lystfisker som mig - der gerne bytter 5 målsfisk væk for en fisk på bare 2,5 kg - en helt ny dimension i fiskeriet.

Du holder godt nok fiskene hårdt. Uha ja, den har jeg hørt før, men rent faktisk er min bremse ret løs. Så i virkeligheden, er jeg blot ret insisterende på, at gøre fighten med fisk jeg ønsker at genudsætte, kort og kontant. Jeg har fanget rigtig mange fisk imellem 35 og 45 cm i mit liv som lystfisker. Jeg har på ingen måde mistet respekten for fisk i den størrelse. Min erfaring fortæller mig dog, at for at have chancen for at få en stor fisk på en kold forårsdag, med en vandtemperatur under 6 grader, skal det gå stærkt, når fiskene er i bide humør. Hvilket kun sker i kortere perioder omkring vandskifterne, i det kolde vand.

Hvis du har en stime med 20 havørreder foran dig, har du ca. 10-15 minutter til at pille en af de store fisk ud af flokken, hvor 80% af fiskene i de fleste tilfælde vil ligge omkring mindstemålet på 40 cm. Det kan derfor godt se lidt voldsomt ud, når man lynhurtigt haler 3-4 havørreder ind i løbet af 5-10 minutter, men det er nu engang det, der skal til, hvis man som jeg, gerne vil ramme flere store fisk. Der ryger dog stadig fisk på 45 cm hjem i fryseren - i det omfang jeg og familien kan spise dem - da de i denne størrelse er fremragende spisefisk.

Jeg vil dog ikke anbefale denne fisketeknik til lystfiskere, der eksempelvis kun fisker havørreder på de fynske kyster få gange om året. Her mener jeg, at det drejer sig om at nyde hvert et sekund af fighten med selv den mindste havørred. Man kan nemlig aldrig være helt sikker på, at der er en helt flok derude, når man kroger en fisk, da havørrederne lige så tit strejfer rundt på egen hånd uden følgeskab af andre artsfæller.

Selvom de forskellige former for fluefiskeri bliver mere og mere populært, er det dog stadig fiskeri med blink og wobler, der dominerer det danske kystfiskeri. Jeg har også selv nogle helt faste tidspunkter af året, hvor jeg udelukkende fisker med blink.

I det helt tidlige forår, når fjorden vågner, er blink/wobler samt en ophængerflue, mit klart foretrukne våben, samt i perioder hvor jeg opsøger nye fiskepladser på kysten. Jeg bruger udelukkende hvide blink og woblere, da det på mine fiskepladser igennem årende har vist sig at være klart den bedste farve.

Mit ophængersystem er lidt specielt. Man kan lettest forklare det ved, at når fisken tager ophængerfluen, bytter fluen plads med blinket. Fisken er altså hele tiden nederst på tacklet, uanset om den har taget blinket eller fluen. Dette afhjælper problemet, hvor blinket fanger en tangplante, eller i værste fald sætter sig i ryggen/halen på fisken under fighten.

Jeg læste for et stykke tid siden en statistik om Danmarks 100 største havørreder igennem tiderne. Ud fra den var det ca. 80% af fiskene som var fanget på blink og wobler. Om det så betyder, at dette er mere effektivt til store fisk, eller om det blot er fordi, at de fleste lystfiskere benytter sig af denne fiske form, skal jeg lade være uvist, men det med store agn og store fisk strejfede da mit sind, da jeg læste statistikken.