login
Opret som bruger

Dansk English Deutsch

Turplanlægning

Hvis din trofæfisk er en sølvblank havørred, kan du allerede nu begynde at glæde dig, hvis du har bestemt, at det er Fyn, der skal være base for dit næste fiskeeventyr. Mange års investeringer i naturpleje og forbedringer i havørredens
gyde- og opvækstbetingelser har båret frugt, så du nu kan kaste snøren ud i noget af det bedste havørredvand i hele Europa.

Men du behøver ikke stå i vand til livet, for at få en god fiskeoplevelse. Du kan fx fiske fra en kutter, der stævner ud fra Langeland, Middelfart og Nyborg. Eller du kan stå på molen og fange hornfisk og sild i stimevis, når sæsonen topper. Måske er du mere til afslappet put & take fiskeri sammen med børnene. Uanset hvad, du går efter, har du alle muligheder på Fyn og omliggende øer.

Har du ikke tid til at gøre egne erfaringer, kan du skyde genvej og bestille en lokal fiskeguide, der har mindst ti års erfaring, og som kan vise dig alle de "hemmelige" steder.

På Fyn er lystfiskere lige så almindelige, som skiløbere i Østrig. Har du lejet et sommerhus, er der som regel en fryser, så du kan opbevare den del af fangsten, du ikke kan spise med det samme. 

Guides

Guides

Book en professionnel guide:

1/2 dag (4 timer): DKK 1500,-

1 hel dag (8 timer): DKK 2500,-


Max. 4 personer pr. guide.
Ekstra timer koster 300 DKK/t.

Kontakt:
Venligst kontakt din havørred-guide via hans blogger-profil.

Havørred Fyn Sekretariatet, c/o Odense Kommune, Nørregade 36-38, 5000 Odense